Danske forskere: Dyre maskiner producerer virkningsløst basisk vand

En ny type vandbehandlingsanlæg markedsføres med lovende sundhedseffekter af at indtage basisk vand. 

Rent fup, mener førende danske sundhedsforskere. Førende danske forskere og læger afviser, at der skulle være nogen sundhedsmæssige fordele ved at drikke basisk vand fra en ny type vandbehandlingsanlæg, der i Danmark sælges til priser på mellem 10.000 og 28.000 kr.

»Jeg tror ikke, at det har nogen som helst betydning for vores sundhed, om vi drikker let basisk vand,« siger professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, der er en af Danmarks førende forskere inden for vand og sundhed:

»Vores krop er indrettet til selv at holde balance i kroppens syre og base. Når vandet kommer ned i maven, vil det alligevel møde mavesyren, som har en pH-værdi på cirka en. Basisk vand vil altså blive surt lige med det samme,« siger han.

Hans-Jørgen Albrechtsen henviser til, at for eksempel pH-værdi, hårdhed og bufferevne i det danske drikkevand er forskellig på tværs af landet:

»Hvis vandets pH-værdi skulle være en superkritisk størrelse, så ville folk i Vestjylland være mere syge end folk i Østdanmark – og det har jeg ikke kendskab til skulle være tilfældet,« siger han og tilføjer, at kroppen tilføres meget større mængder syre og base med maden end med vandet.

For vand leveret fra danske vandværker skal pH-værdien ligge på mellem 7 og 8,5.

Den nye type vandbehandlingsanlæg deler via elektrolyse vandet i en sur og en basisk fraktion. Vandet kaldes alkalisk eller ioniseret vand, og ifølge producenterne øger det både vandets pH-værdi og mængden af antioxidanter i vandet, samtidig med at det opbløder vandets mikrostruktur.

Denne ioniseringsmaskine fra Chanson koster 14.999 kroner. Den kan producere 2-3 liter basisk vand i minuttet og bruger 150 W. 

Heller ikke ‘Radiodoktoren’, Carsten Vagn-Hansen, tillægger den basiske værdi nogen stor betydning:

Seneste kommentarer

25.07 | 21:17

Hvad er prisen for sådan løsning

28.03 | 09:14

Hej Charlotte, Ja vore filtre fjerner stort set alt, vandet er 99,8% rent, de 2% er som du kan læse på min side, salte og mineraler der er tilbage. Ja vi har dokumentation på dette.

27.03 | 18:43

Fjerner filteret aluminium, strontium og barium? Og har i noget dokumentation på det, hvis ja? På forhånd tak for svar

10.05 | 09:01

Ja vores filter fjerne flour, vi sælger ubetinget verdens bedste vandfiltre. G1 - vandrenser - 0,05 μm renser 99,9% Forbindes hurtigt og nemt på vandhanen, og når du vil have krystalklart, sundt van

Del siden